Hvad skal med, når vi moderniserer vores dataplatform?

Efter en hurtig og nem opsætning af AdoptNOW fik DLF et detaljeret men overbliksskabende indblik i brugen af deres kuber.

Kort om DLF

DLF – tidligere kendt som Dansk Landbrugs Frøselskab – er en global markedsleder inden for græsfrø, kløver, lucerne og andre frøtyper. Virksomheden har hovedaktiviteter i forskning, forædling, produktion og salg af frø til både landbrug, sport og private forbrugere.

Koncernen har sin danske base på Ny Østergade 9 i Roskilde, hvorfra den driver en betydelig international forretning. DLF ejes som andelsselskab af ca. 2.474 danske frøavlere. Med mere end 2000 medarbejdere, opererer virksomheden i 22 lande med salg til over 100 lande verden over, hvor den leverer lokalt tilpassede produkter.

Udfordring

DLF har i mange år arbejdet med data. Siden man etablerede den nuværende platform, er der kommet nye teknologier, som man ønsker at anvende for at få en mere moderne, robust og skalerbar datamodel, der kan understøtte den globale forretning. I den forbindelse havde man behov for indsigt i brugen af den eksisterende dataplatform, og hvordan den anvendes i praksis.

Det var vanskeligt for administrator at vide præcis, hvordan man brugte den tekniske platform bag rapporter, data og analyser. Især at få et retvisende billede af hvilke typer af data i datamodellerne, der anvendes i rapporterne, var vanskeligt.

Og lige så vigtigt, ønskede man indsigt i, hvad der ikke bliver brugt.

Derudover ønskede man også indsigt i, hvilke brugere, der benytter dataene, da disse skulle involveres i forbindelse med moderniseringsinitiativet.

Løsning

Resultatet

Formålet med AdoptNOW var at få klarhed over, hvilke data i OLAP-kuber, der bliver brugt i den Europæiske del af forretningen, og hvem der bruger det.

For at få en nemmere og hurtigere indsigt- samt mere effektiv håndtering af data, er vi i gang med at konvertere OLAP kuberne til tabulare modeller, og i forbindelse med moderniseringsinitiativet, havde vi nu brug for at få indsigt i brugen af kuberne”, siger Tina Mathiasen, Head of BI and Master Data hos DLF, og fortsætter ”det viste sig for eksempel, at brugerne anvendte OLAP finanskuber, uden at være bevidste om det, ja, det gjaldt faktisk også mig selv!”

Med input og indsigter fra AdoptNOW har det været muligt for DLF at udarbejde en plan for, hvad der skal konverteres, og hvordan vi skal involvere hvilke brugere i den videre proces.

Arbejdet har givet de konkrete indsigter og fakta vi havde brug for, samt flere ”aha-oplevelserundervejs”, fortæller Tina.

Ord på samarbejdet

Står du også med modernisering/optimerings overvejelser, eller ønsker du information om hvad AdoptNOW kan hjælpe jer med i forhold til overblik og indsigt, er du velkommen til at kontakte til Mads: 3138 3110 eller mr@dataon.dk