En moderne dataplatform spiller en afgørende rolle i DSA´s vision om at blive datadrevet

DSA har fået en løsning med let tilgængelige kvalitetesdata, der giver overblik, indblik og ro til at træffe de rigtige beslutninger

For at kunne drive en a-kasse, der smidigt og effektivt betjener sine medlemmer optimalt, er det vigtigt at kunne procesunderstøtte med data og arbejde hen mod en datadrevet kultur. Dette var formålet for DSA, da man igangsatte initiativet om at få en moderne dataplatform. Udgangspunktet var at skabe et data set-up, der indeholdt de detaljeringsgrader, analyse og visualiserings-muligheder, der er nødvendige for effektivt at understøtte forretningen. Sammen med dataon har DSA udviklet en løsning med let tilgængelige kvalitetsdata, der giver overblik, indblik og ro til at træffe de rigtige beslutninger.

”Efter etableringen af et nyt Data Warehouse med tilhørende Power BI analyse- og rapporteringsløsning har vi hos Din Sundhedsfaglige A-kasse fortsat det frugtbare samarbejde med dataon.

Dialogen har været – og er – præget af en pragmatisk tilgang til både udvikling og implementering; fra den første formulering af visionen til implementeringen i organisationens hverdag med forbedring af processer og datakvalitet.

Det er et væsentligt pejlemærke for Din Sundhedsfaglige A-kasse at få bedre muligheder for at anvende data i vores medlemsservice. Det har dataon været en vigtig samarbejdspartner i at realisere.

Vi glæder os til fortsat at høste og nyde frugten af samarbejdet med dataon”.

Martin Lisberg
it- og digitaliseringschef hos Din Sundhedsfaglige A-kasse (DSA)

Udfordringen

DSA – Din Sundhedsfaglige A-kasse – er A-kasse og sparringspartner for sundhedsfaglige bachelorer og kandidater. DSA har næsten 100.000 medlemmer og repræsenterer ergoterapeuter, sygeplejersker, jordemødre, bioanalytikere og radiografer.

DSAs vision om at være medlemmernes partner til at opnå et arbejdsliv med overskud, forudsætter blandt andet, at man kan drive en organisation, der gennem smidig og effektiv administration arbejder optimalt for sine medlemmer. Her har data en stor strategisk betydning. Indsigt og viden er afgørende både til intern styring af organisationen men i særdeleshed også for at kunne yde bedst mulig medlemsservice. Hertil kommer behovet for løbende at kunne rapportere til offentlige instanser – et behov som absolut ikke blev mindre under Covid-19.

Men indfrielsen af denne vision blev udfordret af en gammel dataplatform, der ikke understøttede organisationens behov og var vanskelig at vedligeholde. Udfordringerne var blandt andet personafhængighed, mangel på aktuelle data, mangel på mulighed for at arbejde med data på tværs af systemer, og så var det besværligt og manuelt krævende at trække data ud. Man manglede simpelthen både tilgængelighed og anvendelighed.

Drømmen var automatisk opdaterede data, man kunne ”stole på”, muligheden for at kombinere data på tværs af systemer og let tilgang til data – både i forhold til faste rapporter og ad hoc analyser. Alt sammen i et skarpt opbygget system med overskuelig vedligeholdelse.

DSA har fået en ny og moderne dataplatform, der leverer de nødvendige kvalitetsdata og brugervenlige analyseværktøjer. Det er er helt afgørende for indfrielse af DSAs vision, og som samtidig gør dem mere datadrevet.

For at sikre et forretningsmæssigt afsæt og efterfølgende forankring, blev projektet kørt agilt og i et tæt samarbejde. Fokus var på at udfordre DSA på deres behov og sikre, at løsningen var den helt rigtige – både nu og i morgen. Som Martin Lisberg, IT & Digitaliseringschef i DSA, forklarer: ”Vi har fået god hjælp og vejledning til at se sammenhængen i de data, vi har. Vi har selvfølgelig en vis form for ekspertise i forvejen. Men vi ser ikke datasammenhængen på samme måde, som de gjorde.”

Sammen blev der skabt overblik over datakilder, lavet skarpe definitioner og struktur. Der blev skabt et nyt data warehouse med daglige udtræk, og visualisering i Power BI, så adgangen og funktionaliteten til analyser og rapporter er i top. Det betyder ikke, at rejsen er slut. Efterhånden som behovet opstår kan flere data hentes ud. Og det er overskueligt, da den grundlæggende struktur er på plads. Det ligger dybt i dataons DNA at starte småt og så skalere derefter. Herved sikres en hurtig og sikker fremdrift, en klar retning og optimal brug af ressourcer.

Løsningen