Slip for datakaos – og kom hurtigt i gang med Microsoft Fabric

De fleste virksomheder kender udfordringen: data ligger spredt i forskellige systemer, integrationer er skrøbelige, og det kræver både tid og penge at holde det hele kørende. Resultatet er ofte, at man aldrig helt får det fulde udbytte af sine data.

Microsoft Fabric er skabt til at løse netop det problem. Platformen samler hele datarejsen i ét miljø – fra datakilder og lagring til behandling og modellering af forretningsregler og videre til koncernrapportering. Det betyder, at du kan slippe for komplekse arkitekturer med mange teknologier, og i stedet samle kræfterne ét sted.

Men – at komme i gang kan stadig være tungt. Fabric rummer mange muligheder, og uden en struktureret tilgang risikerer du, at implementeringen trækker ud.

Hos dataon har vi udviklet en metadatadrevet løsning, der accelererer implementeringen. Kort fortalt betyder det, at hele afviklingen af pipelines styres via metadata – du tilføjer en række i en tabel, og så afvikles din pipeline i Fabric.

Det giver tre klare fordele: Hastighed, fordi du er kørende på kort tid i stedet for måneder. Kvalitet, fordi standardiserede processer minimerer fejl og gør løsningen let at vedligeholde. Og fleksibilitet, fordi nye datakilder kan kobles på uden tung kode eller specialudvikling. Teknisk set bygger løsningen på Fabric Data Factory og Lakehouse, med central styring via metadata. Det gør det muligt at skalere uden at skulle bygge hver pipeline fra bunden – en klassisk udfordring i traditionelle projekter.

Forretningsværdi – ikke bare teknik

Med vores løsning får du hurtigt synlige resultater. Du behøver ikke vente i måneder på at se værdi, men kan begynde at arbejde med dine data meget hurtigere. Samtidig reducerer du risikoen, fordi vi fjerner behovet for store, komplekse projekter, der ofte ender med at trække ud. Fabric er desuden født klar til AI og avanceret analyse, så når dit datagrundlag først er på plads, står du stærkt til at udnytte de nye muligheder.

Og fordi alt spiller direkte sammen med Power BI og Microsoft 365, kan dine medarbejdere tage løsningen i brug med det samme i værktøjer, de allerede kender.

Hvorfor nu?

AI og automatisering flytter ind i forretningen hurtigere end nogensinde før. Jo før du får styr på dit datagrundlag, jo bedre står du. Fabric giver dig en moderne dataplatform – og vi har gjort det muligt at komme i gang uden lange og komplekse projekter. Som Microsofts solutions partner har dataon mulighed for at tilbyde en foranalyse uden beregning af hvordan i kommer fra nuværende dataplatform over i en Microsoft Fabric platform.

Vil du se, hvordan det virker i praksis? Vi kan demonstrere løsningen på 30 minutter – og vise dig, hvordan du kan gå fra idé til drift på rekordtid.

Skriv eller ring til Mads Rørdam, tlf. 31383110