AI accelererer Power BI-udvikling og øger presset på governance

På dataon standen på Power BI Next Step-konferencen fyldte AI meget i samtalerne på sponsorstanden. Både BI-udviklere og governance-ansvarlige var optaget af, hvordan AI ændrer arbejdet med Power BI, men fra hver deres perspektiv. For udviklerne handlede det om nye muligheder. For governance-ansvarlige handlede det om kontrol.

AI gør rapportudvikling hurtigere

Flere BI-udviklere delte erfaringer med at bruge AI til udvikling af rapporter, DAX-kode og semantiske modeller. Opgaver, der tidligere krævede betydelig manuel indsats, kan nu udføres hurtigere med hjælp fra AI-værktøjer.

Udviklerne oplever blandt andet, at AI kan:

  • Udvikle semantiske modeller

  • Accelerere dokumentation

  • Understøtte opbygning af rapporter og visualiseringer

  • Reducere tiden fra idé til første version

Resultatet er, at flere løsninger kan udvikles på kortere tid.

Det ændrer også forventningerne til udviklingsarbejdet. Når det tager mindre tid at bygge en rapport eller en model, stiger efterspørgslen ofte tilsvarende.

Governance bliver en større udfordring

Mens udviklerne fokuserede på produktivitet, fyldte governance og sikkerhed markant mere hos de governance-ansvarlige. Den gennemgående udfordring var manglende indsigt i, hvad brugerne gør med dataene, hvordan rapporter deles, og hvordan Power BI anvendes på tværs af organisationen.

Flere gav udtryk for, at de allerede oplever udfordringer med styring af rapporter, adgang og deling. Derfor møder mange AI med en vis tilbageholdenhed. Når AI gør det muligt at udvikle rapporter hurtigere, kan antallet af rapporter og semantiske modeller også stige hurtigere. Det øger kravene til:

  • Datasikkerhed

  • Adgangsstyring

  • Policy for deling 

  • Datakvalitet

  • Monitorering af Power BI-landskabet

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan AI kan øge produktiviteten, men også hvordan organisationer kan bevare kontrollen, når udviklingshastigheden stiger.

AI flytter fokus fra udvikling til styring

En tydelig observation og bekræftelse fra konferencen var at AI flytter en del af udfordringen i Power BI. Tidligere var flaskehalsen ofte udviklingskapacitet. Nu bliver governance i højere grad den begrænsende faktor. Når udviklere og self-service brugere kan producere mere på kortere tid, bliver det endnu vigtigere at have styr på sikkerhed, ejerskab, deling og anvendelse af data. Ellers risikerer organisationen at skabe et Power BI-miljø, der vokser hurtigere, end det kan styres.

Hvad betyder det i praksis?

Samtalerne på Power BI Next Step peger på en udvikling, hvor AI bliver en naturlig del af Power BI-udviklingen. Samtidig vokser behovet for governance i samme takt. Organisationer, der ønsker at udnytte AI i Power BI, bør derfor se udviklingsproduktivitet og governance som to sider af samme sag. Jo hurtigere rapporter og modeller kan skabes, desto vigtigere bliver det at have styr på sikkerhed, deling og brugen af data. AI ændrer ikke behovet for governance. AI gør governance endnu vigtigere.

Er du interesseret i at høre mere om, hvordan vi kan hjælpe, så skriv til os på: info@dataon.dk eller ring på
42 41 99 00.