Rejsekort og Rejseplan A/S etablerer moderne dataplatform til digital rejseoplevelse
Med en cloud-baseret dataplatform har Rejsekort skabt et skalerbart og transparent fundament for datadrevet drift, analyse og præcis indtægtsdeling på tværs af den kollektive transport.
INTRO
Rejsekort og Rejseplan A/S er Danmarks landsdækkende billet- og betalingssystem til bus, tog og metro. Løsningen har historisk været baseret på et fysisk kort, hvor kunder checker ind og ud ved rejser.
Rejsekort er i gang med en omfattende transformation fra fysisk kort til en fuldt digital løsning, hvor mobiltelefonen erstatter det traditionelle plastikkort. Denne transformation stiller markant højere krav til datahåndtering, realtidsbehandling og sammenhæng på tværs af systemer.
UDFORDRING
Den eksisterende dataplatform var ikke designet til at understøtte en digital og skalerbar løsning. Overgangen til en app-baseret rejseoplevelse medførte nye krav til både volumen, hastighed og kompleksitet i data.
Rejsekort havde derfor behov for en moderne dataplatform, der kunne:
håndtere store og løbende stigende datamængder
understøtte realtidsnære beregninger og ændringer i rejser
sikre konsistens mellem rejseforløb, transaktioner og økonomi
skabe et stærkere grundlag for indsigt, analyse og datadrevet udvikling
Samtidig skulle platformen kunne fungere som fundament for indtægtsdeling mellem trafikselskaber, hvilket stiller høje krav til datakvalitet, sporbarhed og transparens.
LØSNING
dataon har i tæt samarbejde med Rejsekort designet og etableret en moderne cloud-baseret dataplatform på Azure. Gennem idéudvikling, proof-of-concepts og arkitekturdesign er der skabt et robust fundament, der understøtter både den digitale rejseoplevelse og de underliggende forretningsprocesser.
Løsningen er udviklet med særligt fokus på at sikre en præcis og transparent indtægtsdeling mellem trafikselskaberne. Dette stiller høje krav til datakvalitet, sporbarhed og konsistens på tværs af rejseforløb, transaktioner og økonomiske afregninger.
“Vi har haft dataon konsulenter med fra starten, da vi gik i gang med at udvikle vores dataplatform, som jo nu er i luften og understøtter rejsekort som app med indtægtsdeling og afstemning. Udover dette produkt, som var det første, vi gik i gang med, og egentligt var derfor vi fik dataon med i første omgang, har vi også fået udviklet en analyseplatform. Vi er et samlet et team, og dataon konsulenter har hele tiden udgjort- og er en stor del af teamet.”
Fortæller Anna Louise Madsen, projektleder hos Rejsekort og Rejseplan A/S, og fortsætter:
“Det er et fælles projekt og vi har et fælles ansvar, i at vi lykkes, og at tingene bliver gode. Vi har ikke den opdeling mellem ”os og dem” og ”konsulenter leverer det, og vi leverer det”. Vi har mere af den her med, at vi er et samlet team, der skal lykkes godt med at komme i mål med projektet.”
RESULTATET
Den nye dataplatform giver Rejsekort et konsistent og sammenhængende datagrundlag på tværs af hele værdikæden – fra den enkelte rejse til de tilhørende transaktioner og økonomiske bevægelser. Platformen sikrer, at rejseforløb, betalinger og afregning hænger korrekt sammen, og skaber dermed et markant højere niveau af transparens og sporbarhed.
Løsningen er designet til at håndtere efterregistreringer og korrektioner af data, der opstår efter en rejse, er gennemført. Det kan eksempelvis være ændringer i rejseforløb, justeringer i beregninger eller opdateringer relateret til afregning. Dataplatformen understøtter disse løbende tilpasninger uden at kompromittere datakonsistens eller historik.
Dataplatformen er samtidig skalerbar og udvikler sig i takt med Rejsekort-appen. Nye funktioner i appen kan løbende understøttes af den nødvendige datakapacitet og datalogik, hvilket gør platformen til en central komponent i den samlede løsning.
Platformen muliggør indsamling og behandling af store datamængder og danner grundlag for datadrevet indsigt og avanceret analyse. Den anvendes både af trafikselskaberne til analyse og visualisering og internt hos Rejsekort til blandt andet økonomirapportering, analyse og fraud-detektion.
Løsningen er etableret som en moderne cloud-baseret overbygning på den eksisterende dataplatform og implementeret i Microsoft Fabric. Den understøtter en robust og præcis indtægtsdeling, hvor krav til datakvalitet, stabil drift og økonomisk korrekthed er centrale.
”Vi hos dataon har haft et tæt og velfungerende samarbejde med Rejsekort om udviklingen af dataplatformen. Der har været et klart fokus på at etablere løsningen efter best practice og med høj kvalitet fra starten. Samarbejdet har været præget af et engageret og professionelt team, hvor der er lagt vægt på både trivsel og langsigtede, holdbare resultater.”
siger Peter Kyvsgaard, partner hos dataon.
ORD PÅ SAMARBEJDET
“Noget af det, der er fedt for os, har været fleksibiliteten i samarbejdet. Når vi har stået og manglet nogle nye kompetencer eller bare har haft for travlt, og har brug for at øge loadet på ressourcerne, så har der været en god fleksibilitet i forhold til at få nye folk på. Derudover har det været nemt at onboarde folk, fordi der har været en god støtte og sparring, hvor dataon kollegaer har været gode til at hjælpe hinanden i gang. Jeg synes, vi har oplevet, at det skaber virkelig hurtig merværdi, når vi får nye med på projektet, og de tager lige så hurtigt fra og er en aktiv del af projektet. Dette har været virkelig værdifuldt for os.” Siger Anna Louise Madsen, projektleder hos Rejsekort og Rejseplan A/S, og fortæller yderligere:
“Dialogen har været rigtig god mellem de forskellige udviklere både interne- og dataon konsulenter. Jeg synes, at konsulenterne fra dataon har løftet et stort ansvar i både at have en sparring, men også en oplæringsopgave for nogle af vores interne, der har skullet lære at arbejde på nogle nye produkter og med nogle nye teknologier. De har favnet både at levere det, de selv skulle, men også at dele deres viden ud og være med til at styrke os og vores interne profiler i processen.
Derudover har jeg en god løbende sparring med Peter Kyvsgaard fra dataon, hvor vi tager mere overordnede dialoger. Nogle gange er der noget, han samler op på, som jeg måske ikke lige får at vide at teamets medlemmer, og så følger vi op på det sammen og prøver at sikre at alle trives og er glade, og det hele fungerer så optimalt som det kan. Jeg synes egentlig, at dialogerne fungerer godt både mellem Peter og jeg, men også i teamet.
Vi oplever ikke, at der er forskel mellem om man er intern eller ekstern, men derimod at vi er et stort team, der arbejder sammen. Jeg oplever, at det er meget professionelle og dygtige konsulenter fra dataon, som tager opgaverne på sig, og løfter med stort ansvar for både leverancekvalitet, men også med forståelse for de tidsplaner, som de skal tappe ind.”
Udtaler Anna Louise Madsen, projektleder hos Rejsekort og Rejseplan A/S.
Vil du vide mere?
Står du også og overvejer om din virksomhed skal have ny cloud-baseret dataplatform, eller ønsker du information om, hvad vi ellers tilbyder, er du velkommen til at kontakte Peter Kyvsgaard på 42 44 01 12 eller på pky@dataon.dk