🎯 Studentermedhjælper med interesse for marketing og salg - Ca. 10 timer om ugen – Aarhus 


Er du struktureret, udadvendt og har flair for kommunikation? Har du lyst til at få hands-on erfaring med marketing og leadgenerering i en konsulentvirksomhed i vækst? Så er det måske dig, vi leder efter! 

Hos dataon – et ambitiøst BI-konsulenthus – leder vi efter en studentermedhjælper, der kan være med til at styrke vores synlighed og salgsindsats. Du kommer til at arbejde tæt sammen med både ledelsen samt konsulenterne på kontoret i Aarhus. 

Dine opgaver bliver bl.a. at: 

  • Planlægge og koordinere opslag på LinkedIn, der brander dataon og vores ydelser 

  • Hjælpe med at skabe gated content (e-bøger, guides, mm.), der kan generere leads 

  • Skrive til potentielle kunder via LinkedIns InMail og hjælpe med at følge op 

  • Vedligeholde og udvikle indholdet på vores hjemmeside 

  • Støtte op om vores salgsindsats og sikre, at der bliver fulgt op på dialoger og leads 

  • Være tovholder på events, primært i Aarhus – både planlægning og afvikling 

Hvem er du? 

Du er sandsynligvis i gang med en uddannelse inden for marketing, kommunikation, business eller lignende. Du har styr på struktur, kan lide at tage ansvar og er ikke bange for at række ud til nye mennesker. Du skal ikke selv være ekspert i Business Intelligence – det har vi folk til – men du skal kunne formidle budskaber og skabe opmærksomhed. 

Vi forestiller os, at du er: 

  • Interesseret i digital marketing og leadgenerering 

  • God til at skrive og kommunikere 

  • Struktureret og god til at holde styr på processer og deadlines 

  • Udadvendt og frisk på at kontakte nye mennesker – både online og fysisk 

Hvem er vi? 

dataon er et BI-konsulenthus med base i København og Aarhus. Vi hjælper vores kunder med at få værdi ud af deres data – med udgangspunkt i Microsofts platforme. Vi er omkring 35 kollegaer og har en flad struktur, uformel stemning og store ambitioner. 

Praktisk:

  • Arbejdstid: Ca 10 timer om ugen 

  • Lokation: Aarhus  

  • Opstart: Snarest muligt 

Lyder det som noget for dig? 
Så send os din ansøgning og CV til: jhg@dataon.dk snarest. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Jens Grønkjær på tlf: 40 30 95 55. 

Vi glæder os til at høre fra dig!