Optimering af tankskibsflåde gennem Power BI

dataon har udviklet en højtudviklet kompleks platform med adgang til dashboards og rapporter

Med BI og Data Warehouse har Team Tankers Optimeret drift og performance af deres kemikalietankere

Team Tankers International opererer en flåde på 39 kemikalietankskibe, som i 2019 flyttede over 11 mio. tons på verdenshavene. Fragten er primært organiske og ikke- organiske kemikalier, petroleumsprodukter og forskellige typer af olier.

Virksomheden er blandt verdens 10 største operatører af kemikalietankskibe og har siden 2013 været på en strategisk rejse mod cloudbaseret it-infrastruktur, BI og data warehouse. Det har resulteret i en højt udviklet og kompleks platform, hvor alle afdelinger i Team Tankers kan trække på skræddersyede dashboards og rapporter i deres beslutningsprocesser.

“Vi har i mere end fem år arbejdet fokuseret på at bruge hosting, cloud, BI og data warehouse til datadrevet rapportering og beslutningsstøtte i Team Tankers. dataonhar været en vigtig del af denne proces og er stadig en tæt partner, når det gælder den løbende udvikling af vores BI-platform, de skræddersyede dashboards og de fremtidige udvidelser af løsningen, der skal sikre fortsat relevans og fremdrift i forretningen. Det hele i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med mig og vores internationale BI-manager.”

Henrik Borch
Global IT Manager, Team Tankers International

Fra manuelle tal-knusere til datadrevet rapportering

Historisk udspringer Team Tankers International af det norske Eitzen-rederi, og det var under Eitzen Group IT, at kursen i 2013 blev sat mod en cloudbaseret it-infra-struktur og implementering af Office 365. I løbet af et år kom T26 til som hostingpartner i stedet for den interne drift under Eitzen Group IT, og med Office 365 og SharePoint som afsæt etableredes Team Net som et avanceret intranet i organisationen. Hermed var skinnerne lagt til udvikling og implementering af en egentlig BI-løsning. “Dengang sad der dygtige talknusere i organisationen, som manuelt trak rapporter fra systemet, når der var behov for det,” forklarer Henrik Borch, Global IT Manager i Team Tankers International. “Der var den løbende uge- og månedsrapportering, men også rapporter til ledere i de forskellige afdelinger, når der var behov for støtte til deres beslutninger. Det var en ressource- og tidskrævende proces, og derfor begyndte vi at se på perspektivet i at indføre data warehouse og BI.”

Efter en sonderings- og budrunde kom dataon med i udviklingsarbejdet, og ultimo 2017 kunne man sammen lancere data warehouse 1.0 i organisationen med en løsning, der byggede på Microsofts værktøjer til business analytics – Power BI. Alle afdelinger i huset er i dag med i løsningen, og derfor ser data- og rapporterings-processerne nu helt anderledes ud, end dengang talknuserne skulle levere materialet.

“Nu kan alle, der er på systemet, bare åbne en browser, gå til deres dashboard og på et øjeblik trække de nødvendige data til de rapporter, der er behov for. Vi genererer alle de faste uge- og månedsrapporter baseret på systemets data, og der er næsten ube- grænsede muligheder for at trække ad hoc-rapporter, når man ønsker det. Ressourceforbruget i forhold til tidligere kan slet ikke sammenlignes, og vi kan nu reagere langt hurtigere på begivenheder og udsving i markedet,” fastslår Henrik Borch.

dataon har leveret udviklingsressourcer til etableringen af løsningen og bidrager løbende til blandt andet udviklingen af skræddersyede dash- boards. Kombineret med outsourcing af hostingen og den cloudbaserede arkitektur kan Team Tankers i dag nøjes med en meget slank, intern it-afdeling.

Shipping er i sagens natur en både kompleks og international forretning. Afdelingerne i Team Tankers, der gør brug af virksomhedens BI-løsning, omfatter Chartering, Finance, HR, Operations og Demurrage, hvor alene Demurrage er uhyre kompliceret, da det dækker de godtgørelser, der kan komme på tale, hvis et skib anløber for tidligt eller sent, eller hvis fragten er forsinket.

Henrik Borch forklarer: “Vi arbejder med meget komplicerede regnestykker, og derfor skal data- kvaliteten være optimal. Hvis vi placerer os på en skala over BI-modenhed, der rækker fra 1 til 9 – hvor 1 er Excel-ark, og 9 er det totalt datadrevne selskab – så har vi vel bevæget os fra 3 til 7. Vi har styr på vores datakvalitet, vi bruger data warehouse, og vi har i nogen grad automatiseret vores processer. Det er min vurdering, at vi de seneste fire år har bevæget os så langt op ad optimeringskurven, at vi er tæt på at have fået mest mulig værdi for pengene.”

Kompliceret håndtering af data på tværs af grænser

En af BI-konsulenterne, der arbejder med drift og udvikling af Team Tankers’ BI-platform siger: ”Shipping er en højt specialiseret forretning, hvor det datadrevne beslutningsgrundlag gør stor forskel for udvikling og fremdrift. Det er inspirerende at arbejde med, hvad enten vi taler finans eller performance.”

Finans og performance er de to ben, som løsningen hviler på. Mens finans dækker de klassiske BI-data, kan Team Tankers med performance-delen bryde alle data på hvert enkelt skib ned for at se, hvordan det performer. ”Det er brændstofforbrug, service- og vedligeholdelsesomkostninger, personaleomkostninger og et utal af andre data, der gør det nemmere at administrere, budgettere og optimere,” forklarer han.

Den komplekse BI-løsning har fået lov til at modne gennem nogle år, hvor der er fintunet på enkelte parametre. Det betyder imidlertid ikke, at der ikke venter nye udfordringer og forretningsområder, der skal inddrages fremover. Det gælder udvidede muligheder for at lade kunden følge ordren, og det gælder teknisk administration af flåden. ”Med overtagelsen af Laurin Maritime for to år siden fik vi tilført helt nye ressourcer i huset til teknisk administration af skibe og dermed nye discipliner som procurement og planned maintenance,” oplyser Global IT manager Henrik Borch og runder af: ”Derfor er vi slet ikke færdige med at udvikle vores egen organisation og hele vores BI-platform. Det er en robust og fleksibel løsning, som også fremover skal støtte vores datadrevne forretningsudvikling.”

Performance, finans og den fremtidige BI-udvikling

  • Tids- og ressourcekrævende generering af rapporter

  • Manuelle processer, der er afhængige af nøglepersoner

  • Forsinket reaktion på ændringer og udsving i markedet

  • Data tilfører ikke forretningen tilstrækkelig værdi

Udfordring


  • Forretningsmæssig afklaring og afgrænsning, herunder match af datakilder og behov for forretningsunderstøttelse

  • Implementering af moderne datarapporterings- og analyseplatform

  • Udvikling af afdelingsspecifikke dashboards i Power BI

  • Driftssupport af BI-løsningerne til områderne finans og performance

Løsning


  • Eliminering af tidskrævende, manuel datarapportering

  • Enkel adgang til data og rapporter via dashboards

  • Robust platform, også til fremtidige forretningsområder

  • Omkostningseffektiv drift med meget slank it-afdeling

Fordele